College Papers

Præsentation dette og prøver at prøve at modbevise

Præsentation

 

Forfatter – Janne Teller

We Will Write a Custom Essay Specifically
For You For Only $13.90/page!


order now

 

Forlag – Dansklærerforeningens forlag

 

Udgivelsesår – 2000

 

Genre – roman

 

Historien handler om nogle 7. klasseelever, hvis klassekammerat, Pierre Anton, har fundet ud af, at intet har værdi, når man alligevel skal dø, og som en konsekvens af dette vælger at sætte sig op i et blommetræ. Eleverne er meget utilfredse med dette og prøver at prøve at modbevise ham. Måden. de gør dette på, er ved at samle ting ind, som har betydning for den enkelte person, og de kalder denne bunke for en “dynge af betydning”. Eleverne beslutter, at personen, der gav noget sidst, skal bestemme, hvad den næste skal give. Dette ender meget galt, og eleverne bliver alle besat af dette koncept.

 

Forfatterportræt

 

Janne Teller er en dansk essayist og forfatter med østrigsk og tysk familiebaggrund. Hun er født d. 8. april 1964 og hun voksede op i Danmark. Hun er uddannet cand.polit. og har tidligere arbejdede i FN og EU med fredsskabende og humanitære opgaver mange steder i verden, specielt i Afrika, Janne Teller er i p.t. bosat i New York City. Janne Teller litteratur er hovedsageligt romaner og essays, hun kræser altid om eksistentielle og etiske spørgsmål i livet og hendes litteratur vækker ofte stor debat. Det gode ved hendes tekster er at de ofte er meget åben for fortolkning.

 

Tid

 

Jeg tror, at historie foregår i starten af 1990’erne, da man kan forstille sig, at Agnes lever i tiden op til, hvor bogen blev udgivet, altså i år 2000. Det er ikke helt sikkert, men historien for går i hvert fald i nyere tid, mellem 1970’erne og 1990’erne, da “Pierre Antons far og de andre i kollektivet (,som Pierre Antons også bor i) var hippier, der var blevet siddende i otteogtres “. Eleverne virker til at have skolegang svarende til den, som vi har i dag. Tiden i romanen forgår over et år, fra klassen begynder i 7. klasse til den følgende sommer, hvor de skilt og spredes ud til større skoler efter sommerferien, og derefter ikke skal se hinanden igen.

 

Miljø

 

Miljøet, vi møder, er højst sandsynligt et middelklassemiljø. Børnene er fra middelindkomst-familier, det vil sige mere eller mindre gennemsnitlige, og kommer fra “næsten fine” familier, som bor i byens parcelhuse. Vi får at vide, at der bliver nævnt at der også er lejligheder i byen, “men dem legede vi ikke med”, og at der også findes villaer, hvor de, der er “mere fine end os andre”, bor. Historien forgår i en by ved navn Tæring, som er en forstad ved eller by op til en halvstor provinsby. Børnene beskriver byen som et sted, hvor der ikke er så meget larm, og derfor kan man få indtrykket af, at byen passer meget sig selv, og at der i hele taget ikke sker så meget.  

 

Personskildring

 

Hovedpersonen i historien hedder Agnes, og hun er også historiens fortæller. Agnes er en af de elever i 7. Klassen, og deltager også i legen i historien. Hun er dog en af de heldige, da hun kun skal opgive nogle sandaler. Umiddelbart virker Agnes som en af de fornuftige i gruppen, da hun faktisk godt finde ud af at sige fra, men samtidig lider hun også under gruppepresset. Agnes fremstiller sig selv som en medløber, men bag usikkerheden træder den kolde og kyniske Agnes dog til tider frem, som da hun fortæller Gerda, at hun skal aflevere sin hamster til bunken: “Gerda græd og sagde, at hun ville sige det til store Hans. Nej, hvor jeg grinede, da jeg fortalte, at det var løgn. Det fik Gerda til at græde endnu mere og sige, at jeg var den ledeste hun kendte”

 

Pierre Anton er indirekte årsagen til, at historien skydes i gang, da han vælger at sætte sig op i det blommetræ. Pierre Anton er også en af de 7. Klasse elever som går på skolen. Pierre Anton og hans far bor i et kollektiv, fordi faren er hippie. Han er besat af den idé, at livet ikke betyder noget, og han mener, at skole er ligegyldigt sammen med alt andet, fordi i hans verden skal alle dø, så hvorfor ikke leve livet, når man kan. Jeg synes, at Pierre Anton er en meget usympatisk person, der kaster blommer efter folk og overfalder folk med hans ord og budskaber som en anden missionær.

 

De fleste af de personer, vi møder, er 7. klasses børn. Janne Teller beskriver dem ikke med mange detaljer, men differentierer nok mellem dem til, at man kan kende forskel og huske dem, hvad de hver især går igennem i romanen, og man kan forstille sig et billede af dem oppe i sit hoved. Vi ved f.eks., at Rikke-Ursula har tykt hår med seks blå fletninger, men derudover er der plads til, at læseren selv kan fylde på og afgøre, hvordan han/hun synes, at Rikke-Ursula ser ud. Man kan være i tvivl med forældrene da vi hører meget lidt om dem.

 

Komposition

 

Vendepunktet i fortællingen er, da eleverne beslutter sig for at få Pierre Anthon ned fra træet. Den harmoniske tilstand i 7. klassen forandres dramatisk herefter, da dette følger uddybningen af konflikten, hvor kammeraterne gradvist samler ting til bunken af betydning. “Point of no return” kommer, da Agnes skal ofre sine sandaler og konstaterer: “Vi skulle være stoppet, allerede inden det kom så vidt. Nu var det på en eller anden måde for sent, også selv om jeg gjorde, hvad jeg kunne”. Herefter optrappes konflikten. Børnene begynder at blive meget onde, og går i stigende grad efter hinandens svage punkter, og tingene, der sker, bliver mere og mere groteske. Romanens andet vendepunkt kommer, da bunken af betydning sælges til et museum. Men, hvad børnene ikke ved, er, at konsekvensen ikke bliver som ventet. Først får de positiv respons, da museret fatter interesse for deres kunst, men det ender alligevel meget galt. Det går op for eleverne, at bunken netop mister sin betydning, da den blev solgt, hvorefter budbringeren i skikkelse af Pierre Anthon, slås ihjel på grusom vis, og nærmest bliver offer for kollektiv renselse. Herefter rundes fortællingen af, og vi møder den voksne Agnes, der 8 år senere gør sig tanker om det, der skete dengang i 7. klasse.

 

Synsvinkelforhold

 

Synsvinklen er i 1. Person, da det er Agnes, der er jeg-fortælleren og hovedpersonen. Vi hører meget om handlingen og hendes tanker, da det er en kombineret synsvinkel med både indre og ydre synsvinkler.

 

Genre

 

Terning er en fiktiv, men realistisk by. Der er ikke magiske, men dog usandsynlige elementer, som gør, at vi undres og oplever en tøven. Pierre Anton forlader sådan set den almindelige realistiske verden og indtager en slags andet univers, hvor hans verden er blommetræet. Da han træder ud ad skoledøren, går han fra den ene verden til den anden. Der er elementer, der minder os om de fantastiske fortællinger. Dog ville jeg placere handlingen den I den realistiske genre, da størstedelen af bogen har en vis form for realisme og troværdighed. Hvis bogen skulle puttes i en under-genre, ville det nok være symbolsk realisme.

 

Tema

 

Det største tema i historien er nihilisme, “hvis der er noget, der er værd at blive sur over, er der også noget at der er værd at blive glad for. Hvis der er noget at blive glad for, er der også noget der betyder noget. Og det er der ikke: “igennem hele bogen prøver børnene at finde mening med livet, så de kan vise det til Perre Anton. Da de har svært ved at finde eller demonstrere denne betydning, bliver deres venskab revet fra hinanden, og nogle af dem ender med at blive en smule sindssyge ved tanken om, at deres liv ikke har mening.

 

Børnene skal skabe deres egen identitet og står alene med projektet. “Vi skulle blive til noget. Noget var lig nogen, og det var ikke noget, der blev sagt højt.” Børnenes etik og moral bliver testet, de lærer, hvor deres grænser er, og hvordan de kan bliver testet. Til sidst ændrer de alle personlighed, og de går fra at være 7. Klasseelever til næsten voksne.

 

Egen vurdering

 

Jeg synes, at bogen belyser nogle tanker, som man ikke normalt taler om, og jeg synes, det sætter gang i nogle tanker, som jeg ikke havde tænkt over før. Selvom jeg må indrømme, at jeg fandt bogen noget ubehagelig, på grund af dens meget beskrivelser og detaljer af de forskellige udfordringer. Det gjorde meget indtryk på mig der, hvor Sofie mistede hendes mødom, fordi i mine øjne, er en krænkelse af hendes person som man end tid da ikke have set i teksten. Jeg tænker også at det er en form for voldtægt, som nok ville forfølge hende rasten af hendes liv. Jeg håbede så inderligt at alle eleverne ville få tingene tilbage og, at det ville ende nogenlunde lykkeligt, men det var først da det var Sofies tur at jeg blev kar over at det ikke skulle være sådan, ens uskyldighed kan man ikke få tilbage. Det fantastiske ved bogen er den debat som kommer, intet er en meget filosofisk bog, som man kan huse i lang tid efter man har læst den.  

 

Konklusion

 

Når man tager alle temarene i betrækning, så minder intet meget om en det andre modningsromaner. Børnene går igennem en modningsproces hvor de går fra barn til voksen, man kan sammenline historien med Sophies verden, som også er en roman der er basseret på filosofiske spørgsmål. For børnene er dette en lærings presses som modner dem mentalt og når Sophie sidder tilbage, 8 år senere er hun klogere og har den hviden at der er en mening med livet og der er noget som betyder noget.  Man kan fortolke historien sådan at betydningen i livet ikke findes i mitraelle ting, men noget vi skaber i mellem hinanden. Som udgangspunkt har Pierre Anton ret. Vores eksistens er ligegyldigt, men det er hvad vi gør det til. Nogle ville sige at man skal leve livet når man kan, men det nytter ikke noget, at sidde oppe i vores blommetræer, fordi så for vi ikke en bedre verden.

 

Kilder:

https://www.kristeligt-dagblad.dk/kultur/ud-af-intet-kom-den-store-betydning

 

https://ungdomslitteratur.wikispaces.com/Analyse+af+Janne+Tellers+Intet.

 

Analyse og fortolkning af “Plastic” af Mette Thomsen

 

https://da.wikipedia.org/wiki/Janne_Teller

 

bogen, intet (2000), Janne Teller